Det helt spæde barn med OI har behov for den samme stimulering som alle andre spædbørn. Her er det afgørende at barnet får lov til at mærke, føle og smage sine forældre. Ofte bliver vi som forældre bange for at holde vores børn, bange for at de brækker en arm eller et ben når vi holder dem. Denne angst kan godt afholde forældrene fra at give barnet nærhed og kropskontakt. Det er vigtigt at forældrene kommer i kontakt med andre forældre, der kan fortælle dem, at det er nødvendigt at tage risikoen for et brud for at få nærkontakten. Ingen kan fortælle helt nøjagtigt hvor skrøbelig det lille barn er, desværre viser skrøbeligheds graden sig først når vi forsøger nye ting med barnet. Ingen ved om barnet kan tåle at ligge på maven, ingen ved om det kan tåle at blive holdt i arm mens der ammes.

Det er ofte os forældre der hurtig bliver eksperterne på vores børns grænser. Det er os der med bævrende hjerte prøver at løfte barnet op på skulderen, prøver at lade et nært familiemedlem holde barnet osv. Det er hårdt men også nødvendigt at udforske denne grænse og lære vores barn at kende både med deres temperament og med deres skrøbelighed.

OI-børn er ofte meget kloge børn og det lille barn med OI vil elske at blive snakket med og nusset om, holdt i hånd .. der er mange måder at binde sig til sit barn.

Det er vigtigt for vores børn med OI, at de oplever de samme ting i verden som alle andre børn på samme alder. Kig godt på jævnaldrende børn og hjælp dit barn til at få de samme oplevelser. Til visse ting vil vores børn få behov for special indrettede stole eller hjælpemidler for at få den samme oplevelse af verden. Når andre børn begynder at sidde i høj stol er dit barn også ved at have en alder, hvor det socialt har behov for at sidde med ved bordet. Måske kan barnet ikke sidde så længe, måske kan barnet ikke sidde helt oprejst men kun vinkles en smule ... MEEN dit barn ser verden fra en anden vinkel og ser dig foran sig og får en anden kontakt med både dig og de andre ved bordet.

Motorisk udvikling: det er meget forskelligt hvordan og hvor hurtigt vores børn med OI udvikler sig. Fælles er det dog at det er meget angstfyldt for os forældre. Kan de rulle over armen uden at brække noget, kan de sidde uden at falde, kan de rejse sig op på armene uden at de brækker, kan de kravle uden at brække benene ?????? Vi kan og må ikke forhindre vores børns motoriske udvikling, hvis de vil rulle må vi lade dem prøve det og se hvad der sker ... Vi har altid tænkt at Marie selv må lære sine begrænsninger ved at prøve sig frem. Hvis hun brækkede noget ved en aktivitet lod vi hende forsøge igen ( dog ikke ved at presse hende til det ) kun hvis hun selv ville. Vi har ment, at hun har haft behov for selv at lære af sine brud, hvis vi forhindrede en aktivitet, fordi hun havde brækket noget ved at gøre det, så fratog vi hende muligheden for selv at finde en anden måde at gøre tingene på. Da Marie var ca. et år brækkede hun armen ved at ramme bordkanten da hun raslede med et stykke legetøj - dette skete kun den ene gang, hun ramte ikke den kant igen.

Her er et par råd som vi har lagt vægt på :

Følg den normale udvikling

Lad dem mærke det andre børn rører ved

Lad dem være uartige – opleve at få skæld ud

Lad dem blive beskidte – lad dem smage jord, blade og alt hvad andre børn går og putter i munden

Lad dem være alene

Hjælp dem socialt til at være sammen med andre børn/voksne

Lad dem selv finde en grænse – lære af deres brud

Se verden som andre børn i samme højde og stilling

Hjælp dem til selvstændige funktioner – f.eks. i spisesituationer